Sam er vores eneste hankat. Han er født d. 4. august 2008. Han er VILD med børn. Og elsker at sove hos dem om natten. De kan gøre med ham, hvad de vil og han har tilbragt mange timer under dynen i vores datters dukkevogn, mens hun har skubbet rundt med ham. Han spinder meget men lydløst. Som killing sagde han sjældent noget, men efter han blev kønsmoden, har han fået en stor stemme, som hele nabolaget nyder godt af.
Han er stor med en robust bygning. Og så har han en særdeles flot farvespil i pelsen. Alle der ser ham kommenterer hvor flot han er (og han nyder det).
Hans farve er sort sølv spotted tabby.
Hans vægt er 7 kg.